Gå til hovedindhold

Om NemPubMed

NemPubMed er en søge­funktion udviklet af Videncenter for Diabetes, som gør det nemt at søge i verdens største database med sundheds­videnskabelig litteratur, PubMed.

Indhold

    Her kan du læse mere om søge­funktionen NemPubMed.

    NemPubMed er en søge­funktion udviklet af Videncenter for Diabetes, som gør det nemt at søge i verdens største database med sundheds­videnskabelig litteratur, PubMed.

    Læs mere om PubMed (på engelsk)

    Du kan vælge mellem en række emner, som er relevante for diabetes. Emnerne kan kombineres, så du kan fokusere din søgning på det, som du er interesseret i.

    Vi har sammensat de kom­binationer af søgeord, som ligger bag hvert emne. Derfor kræver det intet forhånds­kendskab til database­søgning at anvende NemPubMed.

    For at kunne drage nytte af at bruge NemPubMed, skal man kunne læse, forstå og fortolke den viden­skabelige litteratur, som oftest er på engelsk. Derfor er søge­funktionen særligt egnet til dig, som f.eks. har en sundheds­viden­skabelig eller sundheds­faglig baggrund og har erfaring med at læse viden­skabelig litteratur.

    OBS! Hvis du skal lave litteratur­søgning i forbindelse med f.eks. et systematisk review, vil det ikke være nok at bruge NemPubMed. I stedet bør du overveje at få hjælp af en infor­ma­tions­specialist.

    Bag hvert emne eller afgræsning, som kan vælges i søge­formularen, ligger en såkaldt søge­streng. En søge­streng er den kombination af søge­ord og "koder", som man bruger, når man vil finde noget bestemt i PubMed. 

    Vi har sammensat søge­strengene, så de kan fungere hver for sig eller kombineres med OG (AND) eller ELLER (OR). På den måde kan du sammen­sætte en længere søge­streng, som matcher det, du gerne vil søge på.

    De samlede søge­strenge sendes til PubMed-databasen, og resultatet vises under søge­formularen.

    Under hver udgave af NemPubMed kan du læse mere om principper for og oversigt over de søgestrenge, som bruges.

    Vi udvikler og tilpasser hele tiden NemPubMed. Hvis du synes, der mangler et emne eller en funktion, er du meget velkommen til at kontakte os.

    Vi kan desværre ikke love, at alle ønsker om justeringer og nye emner til NemPubMed imøde­kommes.

    Sidst opdateret: 9. september 2025